Trænger til skiferie

Jeg tror, at alle er ved at være godt slidte – sådan psykisk efter næsten 11 måneder, hvor vi ikke har hørt om andet end corona, lockdown, mundbind og ensomhed. Det er faktisk fristende at være totalt ligeglad. Men det kan man jo ikke. Og det vil være hensynsløst. Overfor en selv og alle andre man møder eller kommer i kontakt med. Derfor er jeg faktisk glad for, at vi har haft sne. Og det ser ud, som om at der kommer mere sne i de næste dage. Det betyder nemlig, at vi kan få lov til at lege. Mig og min familie. Vi kommer jo ikke på den planlagte skiferie til Norge i år. Det har vi indset for længe siden. Men vi kan lege, at vi er på skiferie herhjemme. I det mindste i den kommende weekend.

Norge på ski

Når vi ellers kan komme afsted, bruger vi altid en af de her hjemmesider til at bestille skiferien:

https://skiferie.danskbilferie.dk/skiferie-norge.html eller https://www.skiferie.dk/norge  Min mand og jeg har aftalt, at hvis kulden og sneen holder her i den kommende weekend, så vil vi læsse børn og ski ind i bilen, og så vil vi køre i skoven og løbe langrend der.

Vi har tænkt os at forberede det, så jeg har lavet mad, der minder, om de retter børnene, elsker at få, når vi er på ferie i forvejen. Når vi kommer hjem, er det bare at varme middagen op og spise foran vores brændeovn. Vi skal spille kort, ludo, og vi skal snakke sammen. Vi skal bare lige huske at afbryde strømmen til vores router, så vi ikke har internet. Ellers sidder den store bare med sin tablet og lader, som om hun ikke er til stede.

Sverige sidste år

Det handler vores ferie nemlig ikke om. Sidste år, da vi var på skiferie i Sverige, gik det op for os, at ferie ikke handler om at være et fremmed sted henne. Det handler om, at vi er sammen. Alle sammen. Som en familie. Vores ferie handler om, at vi tilbringer tid sammen, bliver trætte sammen, ler og græder sammen. Det handler om at være mennesker sammen. Ikke om at man skal sidde og spille forskellige games eller se downloadede film. Nej. Det handler om øjenkontakt og om, at vi finder forbindelsen til hinanden.

På ski i skoven?

Jeg har lidt på fornemmelsen, at vores ældste datter sikkert vil nægte at tage med os i skoven for at stå på ski. Hun vil fortælle os, at vi er latterlige. Men den diskussion er jeg parat til at tage. Hun skal vide, at hun ikke bare kan sidde herhjemme og surmule, fordi hun ikke kan se sine veninder. Hun skal vide, at der er andre ting, som man kan gøre og have det rart med end bare at skype med veninderne om makeup og drenge. Ja, jeg forstår godt, at det ikke er nemt at være 15 år gammel. Men. Hun skal med.
Vores yngste er ikke gammel nok til at sige fra – endnu. Han er 10. Han vil sikkert synes, at det er fedt at komme ud og løbe om kap med sin far. Og jeg ved, at de begge to vil synes, det var fedt, når weekenden er overstået, og de skal tilbage i skole.