I går gik det rigtigt dårligt for mig på arbejdet. Jeg er økonom i en stor virksomhed, der handler med værdipapirer. Sædvanligvis er det et spændende job. Hvis man altså kan lide tal og at tjene mange penge på det. Som finansiel rådgiver for mange af firmaets kunder ligger der et stort ansvar på mig. Det er grunden til, at jeg tjener mange penge. Jeg sidder jo faktisk og forvalter kundernes formuer. Og går det i den forkerte retning, ja, så er der kun en vej for mig: Ud. De fleste af kunderne stoler jo fuldt og fast på os. Os? Ja, det er firmaet, jeg arbejder for. Hvis de ser, at de taber penge, så mister vi deres tillid, og det er ikke godt.
Nemt at komme i knibe
I denne branche kan man jo hurtigt ryge ud i en shitstorm, og det kan give katastrofale følger. Så jeg skal passe på. Normalt er jeg god til mit job. Jeg foretager ikke nogen handler på kunders vegne, som jeg ikke er sikker på, vil give et rimeligt afkast. Hellere et lidt mindre afkast end et tab. Det er mit motto. Og indtil videre har det været den rigtige regel at holde sig til.
Det betyder, at jeg laver en masse analyser af fx aktier. Og det er spændende. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, hvor meget prisen er steget eller faldet over en bestemt periode. Det er også et spørgsmål om at læse trender i samfundet.
Hvem kunne have troet, at prisen på en aktie i fx Delta-air ville stige med 40 procent over en to-måneders periode siden Corona-krisens start? Ingen. Men det gjorde den. Også selvom der stadig er stor uvished omkring flyselskabernes overlevelsesmuligheder. Se, det er det, som jeg synes, er spændende. (Og bemærket i parentes: Det ærgrer mig, at jeg ikke selv investerede i den slags aktier for 2 måneder siden.)
Skidt dag i går
Men i går var det en katastrofal dag. Jeg havde set en chance og bød ind. Der kom dog ikke noget svar. Og det undrede mig meget. Jeg blev ret nervøs og spurgte en kollega, om han havde prøvet noget lignende. ”Det har jeg. Lige nu”, sagde han.
Det var kilde til en del forundring hos os. Vi opdagede, så senere i løbet af dagen, at vi ikke fik svar på vores bud, fordi den lei-kode og lei registrering, vi har, var udløbet.
Vores revisor havde ikke sørget for at forny dem i tide. Og det er noget skidt. Vi fik naturligvis fat i revisoren. Han sagde, at han havde sendt anmodningen om fornyelsen i tide, men at der må have været et brud i kommunikationen. Banken havde nemlig endnu ikke fået en bekræftelse på, at fornyelsen var sket. Derfor kunne vi ikke handle. Han er sikker på, at banken vil give os besked, lige så snart de har fået den nye kode bekræftet.
Min kollega blev ret sur. Ligesom jeg. Det er for dårligt. Det burde ikke kunne ske. Hvorfor virker banksystemerne ikke altid? Fordi det er store organisationer, der ikke er afhængige af, at kunderne er tilfredse. Fandt i øvrigt en fremragende oversigt over priser på LEI koder.
