Mit fritidsprojekt er ved at gå helt galt. Jeg har længe været vild med at lave forskellige former for håndarbejde, men nu har jeg altså fået nok, at forskellige fibre. Uld kradser. Silke er for glat. Bomuld er kedeligt. Hør er stift. Rayon er til dels syntetisk, så det er udelukket fra paletten her. Ja, jeg har været det hele igennem: at sy at strikke og hækle at væve at knytte at flette og spinde. Bar skyd løs, jeg ved meget om det. Men nu er jeg altså træt af det.
Nyt projekt
Derfor har jeg kastet mig over et nyt projekt. Noget med træ. Ja. Et nyt materiale at afprøve. Et naturligt materiale. Og træ er jo ikke bare træ. Noget er hårdt. Andet er blødt. Noget flækker nemt, mens andre slags træ er temmelig svære at få boret et hul i. Jeg har såmænd meldt mig til et kursus, hvor man bliver introduceret til møbelsnedkeriets kunst. Det er spændende. Vores lærer gjorde meget ud af at forklare os om forskellige materialer, som møbelsnedkere arbejder med. Nogle kan lide at bruge bambus til deres kreationer. Andre kan bedst lide at arbejde i forholdsvist hårdt træ, som fx eg. Jeg har indtil videre ikke haft mod til at prøve kræfterne af med de helt hårde materialer endnu. Det har noget at gøre med, at de generelt er dyrere, end almindeligt svensk træ er.
Masser af nyt værktøj
Jeg har investeret en del penge i nyt værktøj. Indtil for et par måneder siden ejede jeg ikke eneste hammer. Nu har jeg 3 forskellige. Og jeg har virkelig overvejet at skulle investere i en af de lækre høvlebænke, jeg fandt på et site for en e-shop, der sælger alt muligt værktøj. Men det er vist for tidligt at få lavet sådan en investering. Jeg ved jo, at jeg ikke køber billigt værktøj.
Måske en høvlebænk?
Erfaringen med alle fibrene har lært mig, at glæden ved et par gode strikkepinde skaber et bedre resultat: Sweateren passer bare bedre. Det samme gælder med værktøjet til snedkeriet. Så hvis jeg skal have en høvlebænk, så skal det ikke være en billig en, der vakler, bare man rører ved den. Så lad mig lige komme lidt længere ind i kurset og finde ud af, om det virkeligt er noget, jeg vil investere i.
Desuden, hvis jeg skal have en af høvlebænkene, jeg har kigget på, så skal jeg også beslutte mig for at få indrettet et værksted. Det er jo et forholdsvist stort stykke værktøj. Og det er en beslutning, jeg ikke kan tage alene. Vi er jo en familie. Og alle i vores familie har jo noget at sige. Jeg kan ikke bare lige sådan sige ud med tingene i et af rummene her i huset, fordi det skal være et værksted. Det kunne jeg nu nok finde på: Ja, vores ældste datter flytter hjemmefra om nogle måneder. Skal hendes værelse laves om til et værksted eller et hjemmekontor? Det er et spørgsmål, som jeg sikkert vil kunne tale med om, når den tid kommer.
